

Hvorfor fedtprocentmåling
Kroppen består af forskellige vævstyper, der indbefatter muskler, fedt, indre organer og knogler. Fedtprocenten viser hvor stor en procentdel af din totale kropsvægt, der består af fedtvæv.
Mange bruger vægten som mål for, hvor godt det går med træning eller kost. Andre bruger spejlet og nogle helt andre bruger målebånd. Og så er der dem, der bruger fedtprocenten. Der er fordele og ulemper ved alle former for mål, men der er ingen tvivl om at fedtprocenten er et rigtig godt mål for din kropssammensætning.
Fedtmåleren måler kroppens ”bioelektroniske modstand”. Modstanden er forskellig, fordi fedtmasse og den fedtfri-masse (muskler, knogler, væv, organer og vand) har forskellig ledeevne.
Fedtprocenten beregnes således på grundlag af fedtmasse, knoglemasse og muskelmasse, andel af vand i kroppen samt BMI.
Måling af fedtprocenten bør udelukkende benyttes til at sige noget om den enkelte deltagers fedtprocent, og kan bruges til at vise ændringer over tid. Målingerne bør altså ikke sammenlignes med andre deltageres målinger.
Ved at foretage (identiske) fedtmålinger kan man løbende følge udviklingen i ens fedtprocent. Dette er specielt interessant, hvis man ændre kost- eller motionsvaner.
Ved sunde ændringer i kostvaner og øget fysisk aktivitet øges ens forbrænding (man taber fedt), men højere forbrænding ved ændring af kostvaner og øget fysisk aktivitet giver også øget muskelmasse (muskler binder vand, som fylde mindre end fedt.) Derfor kan ens vægt i princippet være uændret, men fedtprocenten er faldet.
For kvinder bør fedtprocenten ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt ligge mellem 20 og 30. For mænd mellem 8 og 20.
![]() |
---|
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |