top of page

Kostrådene virker ikke mod overvægt

Vil man tabe sig eller blot holde vægten, så skal man skære ned på de fint raffinerede stivelseskalorier som hvidt brød og polerede ris og i stedet spise en proteinrig kost med flere magre kød- og mejeriprodukter samt bønner. Det viser et nyt omfattende europæisk koststudie, som forskere fra Københavns Universitet har stået i spidsen for. Koststudiet gør dermed op med de officielle kostråd og konkluderer, at de ikke er tilstrækkelige til at forhindre eller forebygge overvægt.

Spis frugt, grønt, fisk og spar på fedtet. Spis varieret og bevar normalvægten. Sådan lyder nogle af de officielle otte danske kostråd. Nu har forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet imidlertid vist, at kost-rådene ikke er nok til at holde overvægten fra døren. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine

 

Verdens største kostundersøgelse

Der har deltaget 772 familier i det europæiske Diogenes koststudie. I alt 938 voksne familiemedlemmer og 827 børn har været med, hvilket gør det til verdens mest omfattende kontrollerede lodtrækningsstudie.

Studiet er gennemført i otte europæiske forskningscentre. Formålet har været at sammenligne de officielle kostråd i Europa, herunder også de danske, med en kost sammensat efter den nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regu-lering af appetitten.

 

- Diogenes studiet viser, at de nuværende kostråd ikke er gode nok til at forebygge vægtøgning hos overvægtige. Skal man holde vægten eller undgå at tage på igen efter en slankekur, skal man vælge den rigtige kosttype, forklarer lektor Ph.d. Thomas Meinert Larsen fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, der har stået i spidsen for Diogenes sammen med institutleder og professor dr. med. Arne Astrup

2 gange om ugen
bottom of page